Studievalg Danmark
Studievalg Danmark
Q&A - Standby?
Få styr på standby-ordningen inden du søger optagelse på 6 minutter!
I denne Studievalg Danmark Q&A giver de to studie- og karrierevejledere Torben Tiedemann og Morten Colbert dig perspektiver på, hvad du skal overveje, før du søger en standby-plads i din ansøgning til optagelse på en videregående uddannelse.
- Hvad er en standby-plads egentlig?
- Hvad skal du overveje, før du søger en standby-plads på en videregående uddannelse?
- Hvor mange uddannelser må man søge om optagelse på?
- Kan man rykke rundt på og tilføje prioriteter, efter man har sendt sine ansøgninger afsted?
- Hvis man får en standby-plads, hvornår skal man så starte på studiet?
- Hvis man har takket “ja tak” til en standby-plads, men fortryder, -kan man så vælge én af sine lavere prioriteter i stedet?
Lyt med på denne Studievalg Danmark Q&A og få et hurtigt overblik!
Husk du kan altid booke tid til personlig vejledning via vores hjemmeside http://www.studievalg.dk
-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!
Transskribering af podcast episoden Q&A - Standby.
Jingle
[00:01] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[00:15] Hej derude og velkommen til Studievalg Danmark Q&A. Studievalg Danmark Q&A er en podcastserie, hvor vi besvarer spørgsmål om konkrete emner, vi har fået fra jeres lyttere. Jeg selv hedder Torben Tidemann, og i dag er Morten Colbert på grund af Corona situationen med på en Zoom-forbindelse.
[00:32] Velkommen til, Morten.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[00:34] Tak skal du have, Torben.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[00:39] Vi er begge to studie- og karrierevejledere ved Studievalg Danmark.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[00:44] Og i dag vil vi i denne Studievalg Danmark Q&A behandle temaet standby og prioritering i forbindelse med ansøgning til videregående uddannelse. Lad os komme i gang, Torben.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[00:51] Ja, lad os det, Morten.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[00:55] Første spørgsmål i denne podcast kommer fra Benedikte i Helsingør. Hun spørger, Jeg er ved at søge ind på læreruddannelsen og kan se, at jeg skal tage stilling til, om jeg vil søge en standby plads. Men hvad er en standby plads?
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[01:08] Vi får rigtig mange spørgsmål omkring standby pladser. Standby pladserne tilbydes til ansøgere, der er tæt på at blive optaget på en almindelig studieplads, både i kvote 1 og 2. Standby er altså en form for venteliste, du kan søge samtidig med, at du søger en almindelig studieplads.
[01:24] Du kan søge om en standby plads, hvis du er usikker på, om dit karaktergennemsnit eller dine kvalifikationer er gode nok til at komme i betragtning til en almindelig studieplads. Standby pladsen kan blive tilbud om en studieplads det år, du har søgt den, eller året efter.
[01:40] Men får du tilbudt en standby plads, så sidestilles det med, at du er optaget på studiet. Tildeles du sådan en standby plads, får du udstedt et tilsagn om optagelse. Det vil sige, at du er garanteret optagelse på studiet året efter. Du skal dog søge aktivt med dit tilsagn ved næste års optag på optagelse.dk
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[02:02] Det du skal overveje nøje er, søg kun standby, hvis du er villig til at vente et år med at starte. En standby plads kan spærre for, at du bliver optaget på en af dine lavere prioriteter og dermed at kunne begynde at studere i år.
[02:16] Når du søger en standby plads, skal du altså overveje, om du er villig til at vente et år på at starte på den uddannelse, du har søgt ind på, eller om du hellere ville have haft muligheden for at starte på en af dine lavere prioriteter.
Intro
[02:31] Studievalg Danmark. Bliv klogere på dit uddannelsesvalg.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[02:39] Det næste spørgsmål kommer fra Magnus i Kolding. Hvor mange uddannelser må jeg søge om optagelse på? Det kan jeg hurtigt selv svare på. Du kan søge ind på op til otte uddannelser ad gangen. Du søger prioriteret rækkefølge og bliver kun tilbudt optagelse på én uddannelse. Derfor er prioriteringen vigtig.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[02:59] Omkring prioriteringslisten spørger Sune i Ringkøbing også. Kan jeg flytte rundt på at tilføje prioriterer, efter jeg har sendt mine ansøgninger afsted?.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[03:10] Ja. Du kan ændre i prioriteterne, efter at du har underskrevet din ansøgning og frem til 5. juli. Lige meget om du søger i kvote 1 eller 2. Du kan også inden for tidsfristen 5. juli tilføje uddannelser til din prioriteringsliste.
[03:24] Selvfølgelig kun i kvote 1, hvis du søger efter 15. marts. Sender du ansøgningen afsted inden 15. marts, vurderes du både i kvote 1 og 2, og sender du ansøgningen mellem 15. marts og 5. juli, vurderes du i kvote 1. Hvis du vil vide mere om kvote 2, kan du høre vores podcast om kvote 2. Her nørder vi i dybden med at forstå, hvad kvote 2 egentlig er.
Intro
[03:50] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[03:58] Næste spørgsmål er fra Christine i Aarhus. Hvis jeg får en standby plads, hvornår skal jeg så starte?
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[04:07] Det korte svar er, at det ved man ikke. Enten starter du i år, eller også starter du næste år. På mange uddannelser er der afsat et lille antal pladser til standby. I det tilfælde, hvor en, der er blevet optaget af en eller anden grund, ikke starter på uddannelsen alligevel, tilbydes studiepladsen til en af de ansøgere, som har søgt og fået en standby plads. Tildelingen af studiepladser sker i prioriteret rækkefølge, så der er ingen garanti for, at alle standby pladser bliver til studiepladser det samme år. Hvis du får tilbudt en standby plads, kan du ikke gemme den til næste år. Du bestemmer altså ikke selv, hvornår standby pladsen bliver til en studieplads.
Intro
[04:47] Studievalg Danmark. Bliv klogere på dit uddannelsesvalg.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[05:00] Det sidste spørgsmål i denne studievalg Danmark Q&A kommer fra Ida i Ballerup. Hun spørger, hvis jeg har takket ja tak til en standby plads, men fortryder, kan jeg så vælge en af mine lave prioriteter i stedet?
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[05:13] Når du får svar på din ansøgning den 28. juli, får du kun ét svar. Det kan være et tilbud om optagelse på et studie, en standby plads på en af dine prioriteter, eller et afslag. Så svaret er nej. Hvis du får en standby plads, får du ikke samtidig tilbudt en studieplads på en af dine lavere prioriteter.
Det gælder hvad enten det er samme uddannelse på forskellige uddannelsessteder eller forskellige uddannelser på samme uddannelsessted. Der er altså både fordele og ulemper ved at ansøge om standby, så du skal være meget opmærksom på reglerne.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[05:49] Det var alt fra os omkring standby regler og prioritering. Vi håber, I kunne bruge det til noget derude.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[05:55] Husk, at du er altid velkommen til at booke en tid til en snak med en studiokarrierevejleder på studievalg.dk. Du kan også finde os på Facebook og på Instagram.
Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[06:02] Tak fordi du lyttede med.
Intro
[06:07] Studievalg Danmark. Vejledning nær dig.