Studievalg Danmark
Studievalg Danmark
Klar til optagelse?
Velkommen til Studievalg Danmarks podcast. -Et podcast univers, hvor vi diskuterer, debatterer og informerer om alt med relation til valg af videregående uddannelse og karriere.
Denne Podcast er Studievalg Danmarks allerførste podcast, hvor vi denne gang vil tale og informere om, hvordan du bliver helt klar til optagelse på en videregående uddannelse.
Ansøgning og optagelse giver hvert år anledning til mange spørgsmål hos Studievalg Danmark. Og rent faktisk er det sådan, at cirka 10% af alle ansøgninger hvert år afvises, fordi der på den ene eller den anden måde er fejl i ansøgningen
Så for at du kan undgå fejl i din ansøgning, vil vi i denne podcast “Klar til optagelse?” forsøge, at give dig information om alt, hvad der er værd at vide om lige netop dette emne.
Faktisk er vi i dag hele fire studie- og karrierevejledere fra forskellige regionale Studievalg Danmark centre med i studiet. -Så vi er rigtigt godt dækket ind - også med dialekter.
Medvirkende:
Sofie Fredriksen, Studievalg Danmark, Center Nordjylland
Mathias Nørby, Studievalg Danmark, Center Hovedstaden & Bornholm
Morten Colbert, Studievalg Danmark, Center Midt- og Vestjylland
Vært: Torben Tiedemann, Studievalg Danmark, Center Østjylland
Husk, du kan altid booke tid til personlig vejledning via vores hjemmeside http://www.studievalg.dk
-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[00:01] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast. Hej og velkommen til Studievalg Danmarks podcast. Et podcastunivers, hvor vi diskuterer, debatterer og informerer om alt med relation til valg af videregående uddannelse og karriere.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[00:20] Denne podcast er Studievalg Danmarks allerførste podcast, hvor vi i dag vil tale og informere om, hvordan du bliver helt klar til optagelse på en videregående uddannelse. Ansøgning og optagelse giver hvert år anledningen til rigtig mange spørgsmål hos Studievalg Danmark.
Rent faktisk er det sådan, at ca. 10 procent af alle ansøgninger hvert år afvises, fordi der på den ene eller anden måde er fejl i ansøgningerne.
Så for at du kan undgå at der er fejl i din ansøgning vil vi i denne podcast Klar til optagelse forsøge at give dig informationer om alt hvad der er værd at vide om lige netop dette emne. Faktisk er vi i dag hele fire studie og karrierevejledere på forskellige studievalg centre med i studiet. Så vi er rigtigt godt dækket ind, også med hensyn til dialekter.
[01:01] Jeg selv hedder Torben Tidemann, og jeg er studie- og karrierevejleder ved Studievalg Danmark Center Østjylland. Og jeg vil i dag forsøge at være vært på denne podcast om at blive klar til optagelse på en videregående uddannelse.
Studievalg Danmark – vejledning nær dig.
Med os her i dag har vi også dig, Sofie Frederiksen, og velkommen til.
[01:26] Kan du ikke lige sige lidt om dig selv
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
Tak. Jo, som sagt, så hedder jeg Sofie, og jeg er vejleder ved Studievalg Danmark Center Nordjylland, så jeg er dagens nordjyde.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[01:37] Du er dagens nordjyde? Ja. Ja, og på denne side af bordet har vi Morten. Goddag.
Morten C., Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[01:43] Goddag. Jeg hedder Morten, og jeg er vejleder i Studievalg Danmark Center Midt- og Vestjylland, så jeg er det lysende midtjyske indslag.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[01:52] Det lysende midtjyske indslag. Ja, og sidst men ikke mindst har vi dig, Mathias. Hej, hej. Hej, hej. Og det er en ny dialekt.
Mathias, Studie- og karrierevejleder, center Hovedstaden og Bornholm
[01:59] Det er sgu en ny dialekt. Ja. Man må ikke bande her i podcasten. Men jeg er selvfølgelig fra København, fra center Hovedstaden af Bornholm, og karriere og studievejleder der. Ja, godt.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[02:10] Jamen, som sagt, så skal vi jo prøve i dag at se, om vi ikke kan give vores lyttere et lille overblik over, og information omkring, hvordan og hvad der skal til, for at blive optaget og søge ind på en videregående uddannelse. Og skal vi ikke bare prøve at lægge ud med noget omkring
adgangskrav? Er der nogen, der vil sige lidt om det?
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[02:29] Jo, jeg kan lægge fra land, for adgangskrav er egentlig et meget godt sted at starte, når vi taler ansøgning og optagelse. Fordi der skal noget til, for at man kan søge ind på en videregående uddannelse. Og når vi taler adgangskrav, så skelner man egentlig imellem to slags. Der er de generelle adgangskrav og de specifikke adgangskrav.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[02:53] Ja, og de generelle adgangskrav, hvad er det?
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[02:56] Jamen generelle adgangskrav, det er den eksamen eller det adgangsgrundlag, som man også kalder det, som du søger ind på baggrunden af.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[03:05] Altså min studentereksamen, eller?
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[03:07] Det kunne være studentereksamen, men det kan faktisk også godt være en erhvervsuddannelse i nogle til fælde. Hvis du vil søge ind på en erhvervsakademiuddannelse, så kan det i nogle tilfælde være nok med en erhvervsuddannelse, og der er også nogle enkelte professionsbachelor-uddannelser, hvor erhvervsuddannelsen kan fungere som adgangsgrundlag. Så det kan altså både være en gymnasial eksamen, men det kan også godt være en erhvervsuddannelse.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[03:37] Okay, ja. Og så var der noget omkring specifikke adgangskrav.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[03:40] Præcis, ja. Og her går vi fra det der overordnede til at zoome ind, og når vi taler om specifikke adgangskrav, så er det, at man har nogle bestemte fag på nogle bestemte niveauer.
[03:54] For eksempel så kræver det matematik på B-niveau, når man søger optagelse på finansøkonom. Så her er matematik B et specifikt adgangskrav.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[04:04] Så det skal man have på sit studentereksamensbevis eller sit HF-eksamensbevis for den sags skyld.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
Lige præcis.
[04:11] Og man skal også have bestået faget. Så du skal altså have fået 2,0 i gennemsnit, eller mere, for at søge ind på den her uddannelse.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[04:21] dumpet faget. Det skal være bestået med minimum
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[04:24] 2. Yes. Ja.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[04:26] Så længe vi har den skala.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[04:29] Så længe vi har den skala. Nu må vi se, hvor længe den holder.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[04:31] Ja. Er der ellers noget omkring adgangskrav, vi skal være obs på?
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[04:36] Jamen, jeg tænker, det er jo værd at nævne, at de er ufravigelige. Det vil sige, at har man ikke de fagniveauer, der står, man skal have, der kommer man slet ikke i betragtning til optagelse.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[04:43] Og det er også her, vi ser nogle af de der 10%, der bliver afvist, fordi der er fejl i ansøgningen. Det kunne være, fordi man kommer til at søge med for eksempel engelsk på C-niveau, i stedet for et B-niveau.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[04:54] Ja, og uddannelsen er altså ligeglad med, at man er sød, rar og dygtig, og har fået 12 på C-niveau. Man skal stadigvæk have 2,0 på B-niveau for at komme i betragtning.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[05:02] Lige præcis. Så er det på plads med adgangskrav.
Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.
Så kommer vi til en lidt anden hylde, der hedder kvote 1 og kvote 2. Og jeg ved, at det er i hvert fald noget, der kan skabe en lille smule forvirring, hvornår er hvad, hvad, og hvad skal jeg søge på? Og der går også rigtig mange rygter, og så videre omkring kvote 1 og kvote 2. Så dem tænker jeg, at vi lige skal prøve at eliminere. Kvote 1, hvad er det for en størrelse? Er der nogen, der har et bud på det?
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[05:32] Det kunne jeg godt have.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[05:34] Ud med rådene.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[05:36] Jamen i kvote 1, der søger du ind på baggrund af, og bliver vurderet på baggrund af, dit samlede eksamensresultat fra din adgangsgivende eksamen. Dit snit, så at sige. Fra gymnasiet, eller hvad du nu kommer med. Og i kvote 1, der sorterer uddannelserne efter et princip, der hedder faldende kvotient. Det er ganske simpelt. Ansøger den med det højeste snit for den første plads, næste højeste snit den næste plads, og så fylder de op, indtil der ikke er flere pladser. Så når vi hører om det, der hedder adgangskvotienterne, eller snittet, det hedder også snittet nu. Snittet på medicin er sindssygt højt. Hvis snittet på medicin er 10,9, så betyder det, at den, der kom ind i givende år med det mindste snit i kvote 1, havde 10,9. De andre havde det samme, eller derovre.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[06:16] Okay, så det var kvote 1. Yes. Og så er der noget, der hedder kvote 2. Ja, hvad er det nu for en størrelse, fordi det ved jeg i hvert fald, at det er der mange idéer om. Og både når jeg snakker med unge, og man har hørt, og min mor og far siger, og det ene og det andet. Og det er nok også, fordi der er noget om, at det i hvert fald kan være mange ting, eller hvad, Mathias?
Mathias, Studie- og karrierevejleder, center Hovedstaden og Bornholm
[06:37] Ja, det kan også være flere ting end kvote 1 i hvert fald. Altså, kvote 2 betyder jo, at man søger på noget, der er andet end snittet. Man søger på det, man kan kalde en helhedsvurdering. Og hvis vi fx følger op på medicin, så vil medicin have, lad os sige, 200 pladser, men det er måske kun de 180 af dem, der er på kvote 1, og så resten vil være åbent for kvote 2 også. Og det de så for eksempel vil gå ind og kigge på, det er hvad har du ellers haft af erfaring? Det kunne også være sådan noget med et faggennemsnit i de relevante fag, og måske hvis vi følger op på det med medicin, så kunne det være de naturvidenskabelige fag, hvor de ville gå ind og kigge på karaktererne i de relevante naturvidenskabelige fag.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[07:23] Ja, og når vi så snakker medicin og kvote 2, så er det jo også i hvert fald to universiteter, hvor man faktisk kan komme til en optagelsesprøve, og på baggrund af den bliver optaget. Så skal man jo have et snit på minimum 6, er det ikke sådan?
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[07:36] Det er korrekt.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[07:37] Så allerede nu kan vi jo høre, at der er mange veje til optagelse på videregående uddannelse via kvote 2. Er det ellers noget, vi skal være opmærksomme på ved kvote 2? Jeg tænker, at når der er mange slags kriterier, så er der også nogle ting, der kan bygge på, at man skal til en optagelsesprøve, og man skal have nogle bestemte fag, og man kan lave et faggennemsnit og sådan nogle ting. Men der er også nogen, der snakker noget om udlandsrejser og højskole og erhvervserfaring og alle sådan nogle ting. Motiverede ansøgninger har jeg også hørt noget om. Hvad ligger der i det?
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[08:03] Jamen kilden til noget af forvirringen tror jeg ligger i, at hvor kvote 1 kriterierne, de er i princippet det samme for alle uddannelser. Altså, det er den måde, man vurderer på i kvote 1. Så kvote 2 kriterierne, der er det op til den enkelte uddannelse at sætte dem op, så der er bare mange, mange flere forskellige ting, man kan blive vurderet på baggrund af, så det er sådan meget mere. Så for dig som ansøger, så er der en opgave, vi får fulgt op på, hvis jeg søger medicin, altså i Aarhus, hvad kigger de så på i kvote 2, hvad gør de i Odense, hvis man også søger der, eller hvis man søger en række forskellige uddannelser, de kan altså have forskellige kvote 2 kriterier. Og en gang, så var kvote 2 noget, hvor man kunne blive vurderet på baggrund af erfaring. Det er det stadigvæk nogen steder, men en myte, vi kæmper lidt imod at få slået ned, det er, at man kan arbejde sig til optagelse i kvote 2. Det kan man givetvis måske i ganske enkelte steder, men det er nogle nøgterne vurderingskriterier, som man altid kan gå ind på uddannelsens hjemmeside og finde. Der vil der nogle steder stå, du kan byde ind med erhvervserfaring, du kan byde ind med udlandsophold, du kan byde ind med karakterer i særligt relevante fag. Andre steder vil kalde folk til optagelsesprøver. Nogle vil have en motiveret ansøgning, nogen laver en god blanding af det hele, og nogen har kun et eller to kriterier. Og det er bare lidt forvirrende, men det er ikke mere forvirrende, end at man altid kan finde svaret på den enkelte uddannelses hjemmeside.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[09:20] Ja, Mathias, du har en kommentar.
Mathias, Studie- og karrierevejleder, center Hovedstaden og Bornholm
[09:22] Jeg har faktisk et meget godt eksempel på den her misforståelse, som Morten taler om. Jeg havde en vejledningsøgende på et tidspunkt, som havde kastet alt hendes energi og tid i at arbejde et relevant sted, og det gjorde hun mange timer om ugen, faktisk omkring 50 timer om ugen på det her sted, fordi hun var helt overbevist om, at det hjalp på hendes kvote 2. Det hun bare ikke havde tjekket, det var, at de her kvote 2-kriterier, de var lavet om fra det år, hvor hun, i forhold til de kriterier, hun troede, det var, og nu er det langt mere noget med at sætte sig ind i fx den relevante studieordning, sætte sig ind i, hvad kunne man bruge det til bagefter. Det er selvfølgelig ikke så at sige, at hun ikke får noget ud af at arbejde alle de timer, men det er bare ikke i sig selv de timer, hun ligger i det, som kommer til at tælle, men mere det, hun lærer af det. Så der var en meget, meget udbredt misforståelse, der kom, kan man sige, til skue der i den situation.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[10:12] Så kan jeg forstå, at i det hele taget, så er der jo også noget med kvote 2, som at være med at få det her overblik på de enkelte uddannelser, at måske i virkeligheden først udses af nogen, man overhovedet har i kikkerten, og så får styr på kvote 2. Er det sådan, at kvote 2, for eksempel kan man godt læse til sygeplejersker i mange steder i Danmark. Er det så også vidt forskellige kvote 2-kriterier, der er for eksempel sygeplejerskerne, eller er det de samme på tværs af landet, eller hvordan er det skruet sammen?
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[10:37] Jamen, altså i udgangspunktet kan de godt være forskellige, fordi som Morten sagde, jamen det er den enkelte uddannelse, der fastsætter de her kvote 2 kriterier. I virkeligheden er det nok sådan, at de vil minde meget om hinanden. Men der kan være noget i det her med f.eks. hvad vil de gerne have, hvad man forholder sig til i en motiveret ansøgning? Der kan også være noget med, hvor mange antal timer skal man have arbejdet om ugen, og i hvor lang tid, altså er det tre måneder eller fire måneder? Og i de her lidt mere detaljeagtige ting, der kan godt være forskel.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[11:17] Der kan godt være nogle nuanceforskelle.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[11:18] Ja, præcis. Det kan være, at der er et sted, der vil have, man skal have arbejdet 25 timer om ugen i tre måneder, og et andet sted, der vil have, at man skal have arbejdet 30 timer i fire måneder.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[11:29] Så det er vigtigt at forstå det her i hvert fald. Uanset hvad, så skal man ind på den enkelte uddannelses-, også uddannelsesinstitutionens, egen hjemmeside for at finde et helt nuanceret billede af kvote 2 kriterierne.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[11:41] Ja, og man kommer nok til at gå lidt forgæves, hvis man går på ug.dk og lider efter kvote 2 kriterier. Der vil som oftest bare være en henvisning til uddannelsesstedets egen hjemmeside, fordi det netop er så forskelligt.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[12:05] Godt. Hvad nu så, hvis man har fundet ud af, hvad man gerne vil læse, og man har fået styr på både kvote 1-snit og specifikke adgangskrav og generelle adgangskrav, og hvordan kan man så finde ud af, at man skal søge via kvote 1 eller kvote 2?
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[12:22] Ja.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[12:22] Fordi det ved jeg i hvert fald, at der er nogen, der bliver i tvivl om.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[12:26] Det er altså et pejlemærke at gå efter. Det er adgangskvotient. Men som jeg også prøvede at sige før, så skifter en adgangskvotient fra år til år, for det afhænger simpelthen af den enkelte optagelsesrunde, det enkelte ansøgningsår, hvor mange ansøgere har uddannelsen i forhold til studiepladser.
[12:40] Men sidder man og kigger ind på en uddannelse, det kunne være, at jeg gerne vil læse til sygeplejerske i Silkeborg, hvor snittet sidste år var på 6,4, og det ser ud til, at mit snit ligger på måske 6,2. Jamen så kunne det være en fornuftig overvejelse at tænke, måske skulle jeg søge kvote 2, fordi så bliver jeg vurderet på mere og andet end blot mit snit. Så man kan sige, at når man sådan ikke er sikker på, at ens snit bærer en ind i forhold til adgangskvotienten, så er kvote 2 jo en fremragende mulighed.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[13:11] Så kan man faktisk lave en helgardering, hvor man faktisk både søger i kvote 1 og kvote 2 på en gang.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[13:16] Og bemærk at det gør man ved at søge inden 15. marts der er også nogle gange nogen der spørger hvor sidder knappen hvor jeg skal lige markere at jeg søger i kvote 2
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[13:24] det er simpelthen bare datoen 15. marts kl. 12.00 00.00
[13:33] jamen så er der det her med at du var lidt inde på det med ansøgningsfrister fordi nu har vi lige nævnt den 15. marts kl. 12.00 men det var jo kvote 2. Hvad er det så med kvote 1? Er det så tre uger efter, eller hvordan foregår det?
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[13:47] Det er den 5. juli kl. 7. Nej, ikke kl. 7.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[13:51] Er I vågne derude? Det er den 5. juli kl. 12.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[13:53] Det er den 5. juli kl. 12.00. Og det er det hver det eneste år. De her to datoer har været de samme. Altså 15. marts på kvote 2, 5. juli på kvote 1 i lang tid. Og så får man svar 28. juli på sin ansøgning. Så man kan sige spændingsperioden. Hvis man søger i kvote 2, så skal man lige gå lidt flere måneder og vente på svar, end hvis man søger i kvote 1.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[14:26] Godt. Jamen så tænker jeg, at vi skal måske prøve at bevæge os lidt over i, nu skal jeg simpelthen til at søge ind helt konkret. Hvad gør jeg så? Hvor foregår det henne? Er det noget med nogle papirer, jeg skal hente nede på kommunen eller på skolen, eller hvad gør jeg?
Morten, studie- og karrierevejleder, center Hovedstaden og Bornholm
[14:41] Send en fax.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[14:43] Eller findes der nogle IT-løsninger i de her moderne tider, vi lever i?
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[14:47] Jamen, der er du så heldig, Torben, at det gør der.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[14:49] Det gør der simpelthen. Det gør der.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[14:51] Jamen, hele ansøgningsprocessen, den foregår på optagelse.dk. Også selvom du skal søge ved forskellige uddannelsesinstitutioner, så samler det hele sig inde på optagelse.dk. Så der
[15:04] taster man ind og logger ind med NemID, og så får man adgang til en masse faner, man skal udfylde, oplysninger om en selv og ens adgangsgrundlag, altså den eksamen, man søger ind på baggrund af.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[15:18] Og lige præcis det der med adgangsgrundlag. Ja. Hvordan er det nu lige, at det fungerer? Nu går jeg i 3.G, jeg er færdig her til sommer. Skal jeg så gøre noget, eller kører det af sig selv, eller er det et både og, eller?
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[15:31] Jamen, du skal gøre noget. Fordi man kan sige, at hvis nu du havde afsluttet din gymnasiale eksamen, så ville dit eksamensbevis automatisk være uploadet til optagelse.dk. Og det ligger derinde, og det sker helt automatisk.
[15:48] Men hvis nu ikke du har afsluttet din gymnasiale eksamen endnu, så ligger dit eksamensbevis selvfølgelig ikke inde på optagelse.dk, for det findes ikke endnu. Så du skal, når du engang har bestået din sidste eksamen, så skal du lige logge ind på optagelse.dk igen, og lige tjekke, at resultatet er blevet uploadet.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[16:10] Ja, og her er der nogle tekniske ting i, og det er selvfølgelig forbundet med, at du har søgt en kvote 2, inden du har fået din studentereksamen, og at du også kan matche eller møde, imødekomme nogle kvote 2-kriterier, selvom du ikke har andet end din studentereksamen.
[16:24] Det kunne være, hvis det handler om et faggennemsnit eller en optagelsesprøve. Ja. Men hvis det handler om erhvervserfaring, eller jeg har været på højskole, eller været ude at rejse i to år i Bolivia, så den mulighed har du jo ikke at søge på. Ja. Ja, udover det, så ved jeg, at der er også noget med, at man kan lave noget, der hedder en prioriteringsrækkefølge, og den er ret vigtig.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[16:49] Det er den. Det er sådan, at hvis du søger mere end en uddannelse, så går optagelses.dk helt automatisk ind og laver en prioriteringsliste. Så du kan søge op til 8 uddannelser, og du søger den i prioriteret rækkefølge. Og det betyder, at uddannelserne er egentlig ligeglade med, hvor på prioriteringslisten de ligger.
[17:05] Men du får kun svar på den uddannelse, du bliver optaget på. Og du vil blive optaget på den øverst på din liste, hvor der er plads til dig. Det blev lidt mere rodet, end jeg havde håbet. Men i bund og grund kan man sige, at du kan søge op til 8 uddannelser. Du søger i prioriteret rækkefølge. Og man skal overveje det grundigt. Netop fordi man kun bliver tilbudt en plads. Nogen kommer til at søge ind og tænke, så kan jeg lige udskyde beslutningen om, hvad jeg helst vil til at få svar, fordi så får jeg nok svar for alle de steder, hvor jeg kan blive optaget. Sådan spiller klaveret ikke.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[17:32] Det gør man ikke.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[17:33] Man bliver tilbudt optagelse et sted, og det er det sted øverst på ens liste, hvor der er plads til dig.
Other speaker
[17:43] Er du i tvivl? Så kontakt Studievalg Danmark.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[17:52] Og så skal vi til det, inden vi er helt igennem. Begrebet stand-by.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[17:53] Og jeg ved i hvert fald, at det er noget, der kan give tidligere grå hår hos mange. Men jeg ved ikke, om der er en, der vil prøve at rode ud i at give en helt nøgtern, præcis forklaring på, hvad standby er, og hvad man skal være opmærksom på, når man vælger at søge en standby-plads.
Mathias, Studie- og karrierevejleder, center Hovedstaden og Bornholm
[18:08] Jo, altså jeg kan da godt forsøge på det. Standby, kært barn og mange navne, men venteliste er måske en af dem. Det betyder simpelthen, at standby betyder, at mange uddannelser de laver simpelthen sådan en venteliste, som ligger ved siden af det antal pladser, de har sat af i de ordinære optag. Grunden til, at de gør det, det er, at de ofte oplever, at der er nogen, der har søgt ind, der enten takker nej til deres plads, der vælger at udeblive af andre årsager, eller ja, bare slet ikke fylder den plads op. Så vil de selvfølgelig gerne have fyldt op, og derfor har de lavet den her venteliste, hvor pladserne bliver givet til dem, som var meget, meget tæt på at komme ind, enten i kvote 1 eller i kvote 2, men som lige præcis ikke klarede det. Det betyder så, at hvis der er nok, der springer, i princippet, fra det år, de har søgt ind, så bliver hele ventelisten flyttet ind på optaget, og man bliver tilbudt en plads samme år. Hvis der kun er fem, der springer fra, og der er ti standby-pladser, så får de sidste fem så det, der hedder et tilsagns-brev, og får mulighed for at søge ind næste år, og så være sikker på at få en plads der. Var det præcist?
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[19:16] Ja, det synes jeg. Jeg forstod det i hvert fald godt. Men opsummerende, så kan man sige, at hvis man får en standby-plads, trut trut, champagne, jeg er kommet ind på studiet, jeg ved bare ikke, om jeg skal starte i indeværende år, fordi der er nogen, der springer fra på den ene eller den anden eller den tredje måde, eller om jeg skal vente et år, fordi der ikke var plads til mig i år.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[19:36] Ja, og det er jo nok særligt det, man skal have gjort op med sig selv, når man sætter kryds i, om man vil søge en standby-plads eller ej. Om man er klar til måske at vente det her ekstra år, og så til gengæld være sikret en plads på lige præcis den her uddannelse.
[19:52] Eller om man egentlig hellere vil optages på en af sine lavere prioriteter, og så måske være heldig at starte i år.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[20:02] Hvis jeg lige må forvirre lidt igen i forhold til det her med prioriteringslisten, så er det bare vigtigt at huske, at man kan søge standby på alle sine otte pladser, hvis man vil det på prioriteringslisten, eller fem eller tre, det er hvor mange man nu har. Men man skal bare være helt sikker på, at man forstår, at bliver man optaget på standby, så er det den ene plads. Så i princippet kan standby i ”gåseøjne” blokere for, at man bliver optaget på ens lavere prioriteter hvis man nu eksempelvis får en standby-plads på ens 1. prioritet. Som Sofie siger, man skal virkelig overveje om man er klar til at vente. så er det faktisk rigtigt, fordi systemet gør, at det er nødvendigt.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[20:37] Ja, og det sidestilles jo med at have været optaget på studiet. Derfor bliver du ikke vurderet på dine øvrige prioriteter, hvis du har dem. Til gengæld, hvis du søger kvote 2 pladser, så kan du faktisk flytte rundt på dem indtil 5. juli kl. 12.
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[20:51] Ja, prioriteringslisten er fleksibel. Den kan man ændre på, og man kan også fjerne uddannelser fra den. Det kan man. og man kan også fjerne uddannelser fra den. Det kan man. Indtil den 5.7. kl. 12.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[21:00] Ja.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[21:04] Og så er det jo sådan, at man faktisk ikke kan komme til at søge en uddannelse ved en fejl.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[21:06] Altså man skal logge ind med sit Mitid. Så skal man være meget uheldig.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[21:07] Det skal man, hvis man kan logge ind med sit Mitid, vælge en uddannelse, give sådan nogle oplysninger, og så skrive under med sit Mitid, og så synes, at man kommer til at søge en uddannelse ved en fejl, så tænker jeg lidt, at...
Mathias, Studie- og karrierevejleder, center Hovedstaden og Bornholm
[21:18] Så er man nok udsat for en dårlig prank.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[21:19] Ja, det må man sige. Men altså, omvendt, så kan man sige, man kan jo søge fra den 1. februar, der lukker optagelse.dk op, og så gå ind og lege med det, og blive klog på, hvordan det her er skruet sammen. Det er ikke så farligt, og så vil I også blive fortrolige med det.
[21:34] Så tror jeg egentlig, at vi... Er der nogen her på falderebet, der tænker, at vi har noget?
Morten C, Studie- og karrierevejleder, center Midt- og Vestjylland
[21:38] Jamen, jeg tænker, at vi skal huske at sige, at er man det mindste i tvivl, om hvordan gør jeg det her, eller hvordan skal jeg nu lige få prioriteret, så er studievalg jo altid til rådighed. Hop ind på studievalg.dk, klik op i højre hjørne på book tid til vejledning, så kan du altid få en snak med os.
[21:55] Man kan også ringe til os, man kan maile til os. Vi vil så gerne være jeres sparringspartner.
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[21:59] Jamen, så tror jeg sådan set, at vi er igennem, og jeg håber også jer derude, der har lyttet med på den her Studievalg Danmark podcast, har fået den første af sin slags. Der har sikkert plads til forbedringer, men det må vi jo arbejde med, mens vi skrider fremad.
[22:15] Men jeg håber, at I har fået noget ud af at lytte med, mens vi skrider fremad. Men jeg håber, at I har fået noget ud af at lytte med. Og jeg vil sige tak til både Sofie, Morten og Mathias, fordi I gad at være med her i dag.
Sofie, Studie- og karrierevejleder, center Nordjylland
[22:20] Selv tak. Selv tak, Torben
Torben, Studie- og karrierevejleder, center Østjylland
[22:22] Jamen, det er det mig, der snakker. Men skal vi ikke sige tak for nu? Tak for at I lyttede med derude. Hej hej. Jo tak, og held og lykke. Hej.