Studievalg Danmark
Studievalg Danmark
EUD efter studentereksamen?
Har du overvejet at tage en EUD efter din studentereksamen?
I denne podcast kan du møde Rasmus, som er godt i gang med en uddannelse som salgselev på Actona Company.
”Arbejdspladsen er en helt anden verden end gymnasiet”
Hvordan er det at skifte tilværelsen som gymnasieelev ud med en hverdag som elev i en stor international handelsvirksomhed? Hvad siger vennerne til, at man tager en uddannelse lige efter gymnasiet?
Hør afsnittet, hvor Rasmus Rose Haas fortæller om hverdagen som salgselev i en travl handelsvirksomhed. Rasmus blev ansat som elev umiddelbart efter, han tog sin STX på Viborg Katedralskole.
”Det fedeste ved den her uddannelsestype er helt klart, at du lærer ved at gøre tingene!”
Vi kommer ind på, hvordan det er at starte på en erhvervsrettet uddannelse, og hvordan man begår man sig som ung på arbejdsmarkedet. Derudover snakker vi om emner som: balance mellem arbejde og fritid og om Rasmus’ tanker om fremtiden.
Lyt med og lad dig inspirere!
Gæst i studiet er: Rasmus Rose Haas, Salgselev, Actona Company, Holstebro
Vært er: Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder ved Studievalg Danmark
Har du brug for en snak med en vejleder?
Book tid til en snak på www.studievalg.dk
-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!
Transskribering af podcast episoden EUD efter studentereksamen.
Jingle
[00:02] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[00:18] Hej og velkommen til Studievalg Danmarks podcast. Et podcastunivers, hvor vi diskuterer, debatterer og informerer om alt i relation med valg af uddannelse og karriere. Det er vores ambition i Studievalg Danmark, at man skal kunne lytte til vores podcast on the go, og de skal gerne kunne inspirere folk, lytter i deres valgproces, som har at gøre med uddannelse og karriere. Derfor inviterer vi i løbet af de her podcasts unge, vejledere, forskere og alle mulige andre ind til at tale om det her med studieliv, uddannelsestyper, karrierevalg, tvivl og meget mere. Vi vil gerne rundt i hele landet, og lige præcis i den her serie, der er vi ude og lave nogle portrætter, og i dag er jeg landet i Holstebro på den virksomhed, der hedder Actona, og der sidder jeg over for Rasmus.
[01:13] Hej Rasmus.
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[01:13] Hejsa.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[01:15] Rasmus han er STX-student, og lige om lidt så fortæller han os, hvad det er, han er i gang med. Men jeg kan godt afsløre, at det er det, der hedder en erhvervsuddannelse, og det vi kommer ind på,
[01:28] Rasmus og jeg, det er lidt at snakke om, hvordan er det egentlig, når man er i gang med en erhvervsuddannelse? Hvordan beslutter man sig til at gå fra STX til EUD? Og hvordan lever Rasmus' forventninger op til uddannelse? Hvordan passer virkeligheden og uddannelse sammen? Så Rasmus, du gik fra at tage en STX til at du nu handler med møbler. Vil du ikke fortælle
[01:57] lidt mere om dig selv?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[01:58] Jo, det vil jeg i hvert fald. Jeg hedder Rasmus. Jeg er 19 år gammel og bor i Viborg. Og så er jeg salgslev ude ved Actona Company. Og det er jo mega fedt at arbejde herude og komme til møbler. Det er jo en helt anden verden end gymnasiet eller en SDX er. En handelsverden, som jeg ikke lige har regnet med at skulle ud i direkte fra en SDX. Så det er meget fedt. Det er super fedt at komme ud og prøve. Så det har jeg rigtig godt ligt.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[02:28] Ja, du fortæller dermed, det havde jeg ikke lige regnet med. Kan du ikke prøve at fortælle om rejsen? Nu kan folk ikke se, at jeg laver gåseøjne, men hvordan gik det egentlig fra, at du blev student i Viborg, til at du kørte på arbejde i Holstebro?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[02:44] Jamen, jeg har egentlig altid gået og ikke rigtig var sikker på, hvad jeg ville lave. Så jeg valgte en STX for ligesom at skulle tage gymnasial uddannelse og komme videre med det, som jeg nu gør. og var rigtig meget i tvivl om, hvad jeg skulle. Så det blev den almene, jeg valgte. Og så blev jeg færdig med den, og blev rigtig glad som student, og stod lidt og tænkte, hvad skal jeg nu til? Og var rigtig meget i tvivl også. Og jeg tænkte, jeg kunne enten tage et sabbatår og være tjener, og komme på et lagerarbejde, og tjene nogle penge og hygge mig i weekenderne. Eller så så jeg en jobmulighed herude som elev, og tænkte, det var rigtig fedt, fordi jeg kunne komme ud igen to år som salgselev og tjene nogle penge først og fremmest, men samtidig også få en masse praktisk erfaring, som en verden, jeg muligvis gerne vil ind i, i mit fremtidige arbejdsliv. Og det var egentlig derfor, jeg valgte at søge ud ved Actona og endte med derfor at tage et par arbejde til Holstebro hver morgen.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[03:44] Ja, så du gik direkte fra at blive student, holdt noget sommerferie, og så startede du op som trainee.
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[03:52] Jeg blev student tilbage i juni, og har holdt en halvlang sommerferie, hvor jeg startede med at søge herude i Actona den 4. august. Og fik faktisk arbejdet og startede min første dag den 1. september. Så en kort proces med at blive hyret, men en halvlang sommerferie alligevel.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[04:18] Ja, så jeg er så også lidt nysgerrig på, hvordan du valgte det som sådan, altså hvad var det lige, der skete, det sekund, det skete, men kendte du nogen på forhånd, der var herude? Kendte du andre, der arbejdede med handel? Eller hvordan pokker, blev det konkret?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[04:35] Hele min, faktisk stor del af min familie, det er arbejder i handelsverdenen. Altså det er min far, sælger, og min storebror, han arbejder faktisk også ude i Actona, og egentlig derfor er jeg kendt til virksomheden, og også er blevet sælger herude. Så det ligger ikke så langt for mig, det her med at kende handelsverdenen på den måde. Men det var alligevel en omvæltning at skulle vælge at skulle ud i det selv, da jeg ikke lige selv havde forhold til, hvad jeg skulle have ud. Og på den måde så var min storebror jo egentlig en lille gateway til at skulle herude og arbejde som salgselev.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[05:06] Så familien som netværk på en eller anden måde, så konkretiserer det sig. Hvordan, hvis vi sådan skal prøve at spole ind på mange af dem, der lytter, er sandsynligvis i gang med gymnasiet, eller er blevet færdige med det og ikke rigtig sådan kastet sig ud i en uddannelse. Hvordan vil du sige, at din hverdag er forskellig nu, fra du gik på gymnasiet?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[05:38] Jamen først og fremmest, så kunne jeg helt klart tage morgenen som eksempel. I gymnasiet, der boede jeg 10 minutter på gåben fra gymnasiet og stod op kl. 7.30 for at komme ned fra skole og være klar kl. 8. Her, der jeg bor i Viborg og arbejder Holstebro, så er der lidt en køretur også, hvor jeg står op typisk 06.10, for at køre kvart i syv og møde ind 20 minutter i 8. Så det er lidt mere en hård morgen, og i hvert fald hårdere at skulle stoppe tidligere, men det er også noget, man vænner sig til, og det er helt klart noget, det er også noget med at gøre med arbejdet, med at se frem til at komme på arbejde. Men det er i hvert fald den største omvæltning, det der med om morgenen lige at skulle hive lidt mere op i sig selv. Og så er arbejdspladsen jo bare en hel anden verden end gymnasiet. I gymnasiet er det jo lidt mere lokale, hvor man sidder og lærer ting af en klasselærer, og sidder og undrer sig over, hvad man skal til at lave i fremtiden, og at min karakter er god nok til det, jeg nu vil. Hvad er det, jeg vil egentlig? Hvor det her, det er en arbejdsplads, hvor du er hyret til at arbejde, hvor du kan komme frem i virksomheden, hvor du først og fremmest nyder et kontor med gode kollegaer, som du har et godt samvær med. Og så er det bare meget federe.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[06:54] Hvordan er den balance mellem at være ham, der går på arbejde, og så være ham, der holder fri? Hvordan er den?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[07:02] Det er ikke så svært at få til at hænge sammen. Det er selvfølgelig lidt svært i forhold til, at man har nogle kammerater, som tager sabbatår og har et lagerarbejde, hvor de nogle gange arbejder nattetimer, eller arbejder lørdag,
[07:14] eller arbejder mandag og tirsdag, og har fri onsdag, og er ved i byen torsdag. Jeg vil ikke i byen torsdag, når jeg skal være klar op klokken seks, for jeg kommer på arbejde klokken otte i Holstebro. Men det er også noget, ens kammerater og veninder, for den sags skyld, de ved, at du har et fuldtidsarbejde, du skal se dig til. Og vi prioriterer ligesom os i weekenden, at se hinanden rigtig meget, i stedet for altid at skulle se hinanden i hverdagen, når det er med at komme hjem klokken fem, og de skal arbejde om aftenen, så er det lidt nemmere lige at prioritere en lørdag aften.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[07:45] Lige præcis dine kammerater og dem, du gik i gymnasiet med, hvad siger de sådan om det, du laver nu, eller hvad sagde de, da du sagde det. D et var ret hurtigt, fra du sagde det med Actona til du skulle starte? r de så langt også, at de startede på uddannelser?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[08:02] Jeg har en rigtig stor del af min omgangskreds, som egentlig to sabbatår, og ikke er startet på en uddannelse. Men jeg har også nogen, som er flyttet til Aarhus og Aalborg for at starte på en uddannelse, og også nogen er blevet i Viborg.
[08:16] Men de synes egentlig, det er fedt, jeg er kommet i gang. Jeg tror også mig som person, så det er måske ikke lige forventet, at jeg er kommet i gang med det samme, og måske er blevet overrasket over, at jeg er startet herude allerede så tidligt. Men de synes jo, det er fedt, og de kan se på mig, at jeg er glad over det, jeg laver, og på den måde, så er det egentlig en rigtig fed oplevelse, at opleve dem være glad for det, jeg laver. Og samtidig synes jeg også, at det bliver set på med rigtig gode øjne, at jeg sidder herude og kommer på en god virksomhed, en stor virksomhed, og lærer en masse, både om, hvad jeg vil i fremtiden, og hvad jeg ikke vil i fremtiden, så det er rigtig godt.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[09:02] Jeg har lyst til at spørge lidt ind til det her med, at du går på arbejde, men hele fidusen ved en erhvervsuddannelse, det er jo, at det er en uddannelse. Hvor meget tænker du over, at du uddanner dig, og hvor meget føles det som et arbejde?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[09:21] Jamen, det føles 90-95% som et arbejde. Vi har selvfølgelig også noget skole, vi skal igennem, i og med jeg er salgselev, hvor Actona de sender elever ned på Mommark, hvor vi skal i skole i syv uger,
[09:36] hvor man har fire ugers grundforløb, og vi har minimum tre ugers valgfag. Så på den måde, så kan man godt mærke, det er en uddannelse også, men egentlig så ser det meget som et arbejde, også fordi jeg ser det meget lærerigt, i det her med, at jeg lærer nyt, men der er også meget uddannelse inden for virksomheden.
[09:54] Der er mange erfarne, hvad hedder det, kollegaer, som tager dig igennem med hele processer i virksomheden, og lærer dig op, hvordan det fungerer, som tager dig igennem hele processer i virksomheden, og lærer dig op, hvordan det fungerer, og hvordan det er startet op. Så på den måde, så igennem arbejdet, så får du også meget det her uddannelse i dig. Du tænker bare ikke over det uddannelse som sådan. Det er det følelseslige arbejde. Nu kan jeg også rigtig godt lide arbejde, så måske virker det meget positivt for mig.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[10:17] Ja, og så tænker jeg sådan lige for lytterne skyld, nu har vi sagt Actona, handelselev, fortæller, at du er på Mommark Handelsskolen en gang i mellem for at tage de her skoledelen af uddannelsen. Kan du ikke folde det lidt mere ud? Hvad laver du egentlig, når du er på arbejde?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[10:35] Actona Company er egentlig en møbelvirksomhed, som handler B2B med andre virksomheder. Virksomheden ligger med deres produktion i Østeuropa, men primært i Kina og i Vietnam. Så vi sælger til andre store kæder. Det kender I måske allerede mange i, fra Bilka, Celta. Man kunne også finde noget Amazon, som er kæmpe stort. Jeg sidder egentlig som handelselev, det vil sige, at jeg sidder administrativt og håndterer kunder. Jeg sørger for, at produktionen fungerer. Jeg sørger for, at labels bliver sat ordentligt på. Jeg sørger for, at nusse om kunderne. Sørg for, at de har det godt. Sørg for, at de er tilfredse med at være vores kunde og købe vores møbler. Sørg for, at de har en god oplevelse. Og igennem det, så er jeg i gang med nogle onboarding-forløb inde i virksomheden, hvor jeg lærer en masse om virksomhedens processer. Og ja, så har jeg jo ligesom de her syv uger nede på Mommark, hvor jeg ligesom skal gå det her, det sted igennem at være handelselev, hvor man skal lære nogle begreber, ligesom man gør i skole med i klasselokalet.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[11:41] Spændende. Hvis vi sådan kigger på, du fortæller, at noget af det, der er den store forskel, det er morgenerne. Og at man møder ind på arbejde, og det er selvfølgelig selv sagt noget andet, end at møde ind på gymnasiet. Men kan man sådan sige, en typisk uge, hvor mange timer arbejder man?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[11:57] Jamen som elev skal du egentlig bare arbejde fuldtid på de her 37 timer om ugen. Og så har vi en halv time selvbetalt frokost. Så vi siger, at jeg arbejder 39,5 timer om ugen. Så min arbejdstid er egentlig fra kvart i 8 til 16 mandag og torsdag, og så kvart i 8 til cirka klokken 14 om fredagen. Så ja, egentlig der vi ligger. Og jeg synes sikkert ikke, det er fordi, jeg står og mangler fritid efter arbejde, fordi man ligesom ikke har de her lektier at skulle tænke på, men ligesom væk fra arbejde, når man er hjemme, og det er egentlig rigtig rart at stå der.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[12:37] Hvordan med de der kollegaer? Altså jeg gætter på, at de er nok ikke alle sammen der er omkring 20. Det kan være, at der er nogle, der er lidt ældre. Hvordan er det at træde ind i en flok, som unge mennesker er du jo, men i forhold til måske nogle mere voksne? Har det været svært, nemt, sjovt?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[12:56] Det har været stort set det hele, tror jeg. Der er nogen, som det er meget nemmere at komme ind på end andre. Jeg står i team med en, som har været ved Actona lige så lang tid, som jeg er gammel. Så hun har alligevel lidt erfaring og et andet sted i sit liv, end jeg er. Hvor generelt de mennesker i den alder, de godt kan lide at snakke om deres børn og deres børnebørn. Og så videre og så videre, hvor jeg måske i mit liv, hvor jeg skal ud og købe en ny bil. Og jeg skal, min første bil, og jeg skal ud og være sammen med mine kammerater i byen, og jeg skal som let to steder. Men samtidig, så er det rigtig nemt at snakke med dem. De har jo i mange år oplevet unge mennesker som mig, og kender til os. Ikke fordi vi er en helt anden type mennesker, men det er nemt for dem ligesom at komme og snakke med os. Og det er også nemt for os at komme og snakke med dem, fordi de ved jo, hvem vi er på en eller anden måde. Så det er ikke rigtig noget, jeg lægger mærke til, at de skal være meget ældre end os. Men det er faktisk bare rigtig hyggeligt. Vi har også teamarrangementer, som vi kommer ud på, hvor vi lærer en anden meget bedre at kende, og jeg ser dem egentlig mere som en kollega, en kammerat, en ven, end jeg ser dem som en person, der er 40 år ældre end mig, og er et helt andet sted i sit liv. Så det er faktisk super fedt. Selvfølgelig i starten var det rigtig svært, men det blev meget nemmere.
[14:17] Spændende. Rasmus, jeg har lyst til alligevel lige det her med valg, fordi jeg hører godt, at det måske ikke er sådan en lang og mega svær valgproces, men nu går du på en EUD, som er kendetegnet ved, at du arbejder mere med tingene, hænderne i det, kunne man sige, end at du har øjnene på dem i form af at læse det. Hvor bevidst var du om, nu vælger jeg en uddannelsestype, som er bygget sådan op? Var det noget, der betød noget for valget?
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[14:50] Jeg tror ikke, jeg var decideret bevidst om selve uddannelsestypen. Jeg tror, jeg var mere bevidst om det arbejde, jeg gik ind til, fordi min storebror også startede som salgselev herude. Så jeg havde godt hørt, at man sidder meget med, altså sidder meget hands-on på tingene. Man sidder meget og learning by doing. Altså du får min opgave sat for bordet foran dig, og så spørger du, hvordan gør jeg det? Og så tager du den bare fra en ende af. Det er meget fedt, og så lærer du også i den proces. Så jeg tror ikke, jeg har været decideret bevidst over selve uddannelsestypen, der måske er det her hands-on, learning by doing. Men det var selve arbejdet, som appellerede til mig, at det var den her form for læring, man fik.
Jingle
[15:29] Studievalg Danmark. Bliv klogere på dit uddannelsesvalg.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[15:37] Rasmus, vi har snakket om det at møde ind på arbejdet, dine arbejdsopgaver, uddannelsestypen. Nu prøver jeg at spørge lidt til fremtiden. Det ved jeg godt, at det er der, man måske ikke altid kan svare sådan, har en plan, jeg ved præcis, hvad der skal ske., men du er relativt snart færdig herude. Har du tanker om andre, mere uddannelse? Eller er tankerne mere, nu bruger jeg den her uddannelse til at lave min karriere på, altså arbejde. Kan man sådan sige, at du har planlagt en vej herfra?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[16:12] Jeg har i hvert fald tænkt over en vej herfra. Der er ikke noget, der er fastrækket endnu. Som sagt, så har jeg svært ved at bestemme mig. Jeg har rigtig meget tænkt over at skulle læse en HD bagefter sammen med arbejdet, fordi jeg er faktisk rigtig glad for at være herude. Så på den måde er det også en decideret udbygning på den uddannelse, jeg har allerede taget, men det er i hvert fald et ekstra step af uddannelse, som jeg gerne vil bruge i min fremtidige karriere. Men jeg har også overvejet, om jeg bare skulle skralde den helt af, og så stoppe i Actona efter, at jeg er færdig som elev, og så skulle læse noget uddannelse i Aarhus eller Aalborg, eller flytte til et helt andet sted eller andet. Men det er et rigtig svært valg, synes jeg. Og jeg tænker stadig meget over det. Også fordi jeg allerede har et arbejde her, og kender de mennesker, så er det rigtig nemt at bare blive. Men det kunne også være, at jeg skulle lave noget andet spændende. Så det er et rigtig stort og svært valg. Og jeg har kun 10 måneder tilbage af mit elevforløb her. Så det er også snart, at jeg skal til at bestemme mig. Men jeg tror, at den, der ligger øverst på listen lige nu, det er en HD bagefter, som jeg er mest interesseret i.
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[17:19] Altså, hvor man arbejder samtidig med, at man læser en HD. Super. Hvis vi sådan skal nærme os, at nu skal vi til at runde af. Hvis du skulle sådan måske give et godt råd, eller med dine ord beskrive, hvad er det, den her uddannelsestype kan? Hvad er det, der har været fedt for dig ved at tage den? Kan du sådan prøve at sætte nogle stikord og overskrifter på det?
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[17:44] Jeg vil sige, det aller fedeste ved den her uddannelsestype, det er helt klart, at du sidder og lærer ved at gøre tingene. Det er, jeg har heller aldrig rigtig været god til at skulle sidde og læse en tekstbog og skulle sidde og skrive det efter en eller anden stil, eller bruge det i begreber igen. Jeg synes, det er meget federe at sidde og forstå, at jeg gør det her, fordi den her proces den betyder det her i vores sammenhæng. Og man får det også ind under huden på en eller anden måde, end man gør ved at sidde og læse en bog. Så det er helt klart det allerstørste plus overhovedet, jeg kan finde ved sådan en uddannelse. Plus man igen lærer noget om sig selv. Måske finder man ud af, at det ikke er det her, jeg har lyst til at lave i min fremtid. Måske finder du ud af, at det er lige præcis det, jeg har lyst til at lave. Der rammer jeg bare spot on. Så på den måde får du også en masse forståelse for, hvad du har lyst til i fremtiden. som jeg også ser som en af de allerstørste plusser ved at arbejde herude i Actona
Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark
[18:41]. Mange tak, fordi du vil føre stille ind i dine tanker om det her med at være handelselev på Actona Company i Holstebro, og tusind tak, fordi du inviterede mig heroppe. Det er vi meget glade for, så
Rasmus, handelselev ved Actona Holstebro
[18:54] tak for nu.
Jingle
[19:00] Studievalg Danmark. Vejledning nær dig. Læg dig.