Studieretningsvalget

Hvad kan få dig ud af sengen på den aller vådeste og mest grå november morgen?

I denne episode snakker vi studieretningsvalget på gymnasierne (HHX, HTX, STX, og HF (fagpakke)). Vi undersøger, hvad valget betyder for din gymnasietid og din fremtid. Skal alle døre holdes åbne? Hvilke fordomme lever i bedste velgående og har de hold i virkeligheden? Sammen med to 1.g-elever fra Viborg Gymnasium, en 3.g’er fra Herningsholm og studievejleder Charlotte fra Ringkøbing Gymnasium giver vi vores bedste input til dit kommende valg af studieretning.

-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!

• Apple Podcast
• Spotify
• Instagram   
• Facebook
• YouTube  
• Studievalg.dk

Transcript

Copy Transcript Copied

Transskribering af podcast episoden Studieretningsvalget.

Charlotte Trankjær, studievejleder på Ringkøbing Gymnasium

[00:00]  Altså, i dag er vores uddannelsessystem skruet sådan sammen, at du næsten står med lige mange muligheder, lige meget hvad du vælger.

Jingle

[00:11]  Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[00:26]  Hej og velkommen til den her Studievalg Danmark podcast, hvor temaet i dag er studieretningsvalget. Jeg hedder Mette, og jeg er studiekarriere vejleder i Studievalg, og med mig i studiet i dag har jeg min kollega.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[00:37]  Og hej, jeg hedder Elena, og jeg er også vejleder ved Studievalg Danmark. Og Mette, hvad vil det egentlig sige at være vejleder ved Studievalg Danmark, i stedet for at være vejleder ansat på et gymnasium?

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[00:48]  Hvis vi lige tager det i forhold til studieretningsvalget specifikt, så er det, at vejlederne på gymnasiet ved rigtig meget om, det er mulighederne for studieretningsvalg, fagsammensætninger, valgfag, den slags. Det vi ved rigtig meget om, det er det her med, hvad betyder det videre frem, adgangskrav på videregående uddannelser, hvad hvis jeg skal videre på en erhvervsuddannelse osv. Så brug vejlederne til det, der handler om fagsammensætningen på gymnasiet. Brug også for studievalg i forhold til alle spekulationer om det efter gymnasiet.

[01:16] Og I kommer

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[01:17] til at møde os flere gange i løbet af jeres gymnasietid, både måske i jeres klasse, sammen med hele overgangen, og I har også mulighed for løbende at booke samtaler med os fra Studievalg.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[01:28] Grunden til, at vi gerne vil snakke lidt om det her studieretningsvalg, det er fordi, at det lige nu er sæsonen for start på ungdomsuddannelserne, især på gymnasierne. Og det betyder, at der kommer til at være en stor flok, der står over for det her studieretningsvalg i sådan en rimelig nær fremtid. Og vi kan måske lige starte med at tale lidt om, Elena, hvor meget fylder det der studieretningsvalg med de unge, du møder ude på gymnasierne?

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[01:49]  Jamen, det fylder utrolig meget. Der er enormt meget på spil. Nogle kan næsten opleve, at valget er sådan livsforandrende. Så det er de store følelser, der er på spil nogle gange. Men der er selvfølgelig også nogen, der allerede har styr på det allerede, når de vælger, hvilket gymnasium de vil gå på.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[02:05]  Ja, og vi skal måske sige, at når vi snakker gymnasium i den her podcast, så taler vi både om STX, HTX, HHX rigtig bredt. Og det gør vi velvidende, at der er stor forskel på, hvilke muligheder man har, hvad end man går på et lille gymnasium eller et stort gymnasium. Og der er også stor forskel i, hvor stor udsving der er i fagene i forhold til, om man går på STX for eksempel på STX eller på HHX. Så kan der være nogle af jer, der sidder og lytter til den her podcast, som faktisk går på HF og står over for det, der hedder et fagpakkevalg. Og der kan altså sagtens være nogle pointer i det her, som er helt relevante for jer, selvom det ikke er det primære fokus. Så lyt endelig med, hvis det giver mening for jer.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[02:42]  Det første, jeg kunne have lyst til at sige til jer, der lytter, hvis I står over for valget, det er ro på. Det her valg bliver simpelthen blæst op til noget, det ikke behøver at være, og det kan føles virkelig uoverskueligt at stå i, og vi hører sågar om nogen, der næsten slår plat eller krone fem minutter før fristen, fordi det er så svært at tage det her valg.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[03:04]  Og måske skal vi også til det lige få tilføjet det her med, hvad er det egentlig for et valg? Altså, fordi studieretningsvalget kan lyde enormt definerende, og det er jo også nogle af de spørgsmål, vi får det der med. Ah, men hvad hvis jeg gør det ene frem for det andet? Og det er derfor, vi godt tager sig ro på, fordi det her, det er ikke mega definerende for din fremtid. Men det, det er definerende for, det er jo selvfølgelig indholdet de næste år, mens du går på gymnasiet. Og derfor er det jo selvfølgelig vigtigt, at du finder ud af, hvad er det, jeg har lyst til at beskæftige mig med i de år, jeg skal være på gymnasiet. Jeg plejer at sige, hvad er det, der kan ville gøre det lidt sjovere at stå op på den allervådeste grå november morgen og tage til undervisning. Altså, hvad er det for nogle fag, der kan lige hive lidt mere motivation ud af dig? Det er et fint pejlemærke.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[03:49]  I den grad.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[03:50]  Ja. Men vi har jo også været ude og spørge nogle af dem, vi møder, hvad er det med det her valg, hvordan fylder det, og hvad betyder det? Og en af dem, vi har spurgt, det er Charlotte, der er studievejleder ude på Ringkøbing Gymnasium, og hør lige, hvad hun siger om, hvad betydning det her studieretningsvalg, det egentlig har for tiden på gymnasiet.

Charlotte Trankjær, studievejleder på Ringkøbing Gymnasium

[04:08]  Altså, man har jo flere timer i et A-fag, end man har i et C-fag. Det er det, der indebærer, at man fortsætter med faget fra 1.G til 2.G til 3.G, går fra C til B til A-niveau, og det betyder også, at der selvfølgelig vil være flere timer i faget, og der vil også være flere lektier og flere afleveringer i faget. Så betyder det også noget for de tværfaglige projekter, vi har. I 2.G har vi noget, der hedder SRO, altså studieretningsopgave, og i 3.G har vi så studieretningsprojekt. Der betyder det noget, hvilke fag man har valgt i sin studieretning. Derudover betyder det meget, meget lidt. Altså så har man jo en hel masse andre fede fag også, hvor det hele det hører sammen.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[04:53]  Og man kan sige, at det Charlotte hun taler rigtig meget om her, det er jo det her med fagene. Og det er måske det, vi kan kalde den faglige motivation. Altså man bliver motiveret af noget af det indhold, der er i de fag, man vælger. Og det kan godt være lidt svært, fordi man skal jo først lige lære fagene at kende på gymnasiet. Og faktisk var jeg ude at tale med Anna og Cecilia, som lige er startet i 1.G på Viborg Gymnasium på STX, og de har haft, jeg synes, en ret fin betragtning om, hvorfor det er vigtigt lige at give alle fagene en chance, når man starter på gymnasiet.

Anna, gymnasieelev

[05:23]  Altså, jeg havde tænkt, at jeg lige vil se her i grundforløbet, hvilke fag jeg bedst kan lide, for jeg ved ikke lige, om fagene er det samme i folkeskolen og i gymnasiet. Men jeg har tænkt sådan noget bioscience, fordi det er nogle fag, jeg også godt kunne lide i folkeskolen. Men jeg skal lige have prøvet det af her i gymnasiet og så se.

Cecilia, gymnasieelev

[05:42]  Jeg har det egentlig også lidt på samme måde. Måske ikke med at vælge de samme fag, men det der med, at man skal lige se, hvordan det er på gymnasiet. Det er også lidt noget andet. De fag, man har, minder måske ikke super meget om de fag, man havde i folkeskolen, selvom det var det samme fag. Så jeg tænker også, at jeg ser endnu, hvad jeg synes er spændende at gå op i.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[06:03]  Det, jeg synes, der er fint, nu kan jeg jo sige først, hvad jeg synes, der er ret fint ved det, der bliver sagt her, det er jo, at de er ret opmærksomme på, at fag faktisk kan være ret forskellige i folkeskolen kontra i gymnasiet. Og at det derfor er ret godt lige at få smagt på fagene, inden man tager stilling til det, som ikke kun vælger ud fra, hvad der var fedt i folkeskolen. Ved ikke, om du har noget at supplere med?

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[06:23]  Jo, altså, nogen af jer, der har startet på gymnasierne, I har jo en fordel af måske, at I har været i probygning, så I allerede har lidt et indblik i, hvad er det for fag, den her gymnasie og de her studieretninger kan tilbyde. Men der er også nogen af jer, der ikke har. Og alle gymnasier har en eller anden form for introduktion til studieretningerne. Nogle har nogle dage, hvor man skal ud og prøve nogle studieretninger, og andre har introduktion ved, at der kommer nogle undervisere rundt i klasserne og fortæller, altså er det meget forskelligt. Men fælles for de her introduktioner, det er, at måske er det en god idé at være lidt åben, altså prøve noget af eller opsøge viden om noget, som er måske fremmed for en, eller noget, man i hvert fald under ingen omstændigheder havde overvejet, fordi det kan godt give nogle bedre perspektiver på det, man så rent faktisk går og overvejer.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[07:09]  Så ved vi også, Elena, at vi kan sidde og tale nok så meget om faglig motivation og fagsammensætninger, hvilke fag synes du, der er spændende, men der er også noget andet, der fylder rigtig meget, og det er den her sociale del af valget. Og jeg har talt med Mathilde, som går i 3.g nu på Herningsholm, som lige tænker lidt tilbage på, hvad det var, det sociale betød i hendes valg. Prøv at høre her en gang.

Mathilde, gymnasieelev i 3.g

[07:30]  Da jeg skulle vælge studieretning, valgte jeg meget ud fra, hvad mine venner valgte i forhold til det sociale, fordi vi havde det rigtig godt socialt i min grundforløbsklasse. Og så var vi mange, der tænkte på at vælge det samme, så vi kom i klasse sammen og kunne bygge videre på den her gode relation, vi var ved at få. Så det var egentlig meget det, og så tager man jo fagene med ind og snakker med hinanden om, hvad vi fælles synes var spændende og sådan noget.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[07:56]  Og det, Mathilde fortæller her, det møder vi meget ofte. Vi kunne også kalde det vennevalget. Altså, at det kommer til at fylde meget, hvad de andre i klassen overvejer af studieretning. Og det er ikke nødvendigvis en forkert måde at vælge på. Det er bare en måde at vælge på, der kan have nogle konsekvenser. Og derfor er det rigtig vigtigt, at man lige tænker det helt til enden. Fordi de valg, man tager, den studieretning, man ender på, de fag, man får på højniveau, det er altså også de fag, man skal hygge sig med, når man skal lave sine større opgaver, både i 2. og i 3. G.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[08:30]  Og det, man jo også skal huske, det er, at der kommer også en masse lektier og en masse tid, man bruger på fagene i løbet af de her tre år. Og det er altså derfor, vi vender tilbage til den der faglige motivation. Hvad er det for nogle fag, du har lyst til at bruge den tid og energi på, uagtet hvad dine venner laver?

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[08:45]  Og det du også skal huske på, det er jo dine interesser. De kommer formentlig også til at ændre sig flere gange i løbet af din tid på gymnasiet. Så når du kan vælge, så kan du kun vælge ud fra, hvad du ved lige nu, og ikke hvem du tror, du er, eller hvad du kan lide om tre år.

[08:58] Og så er det jo heldigvis sådan med det sociale,

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[09:00] at mange oplever, at det bliver rigtig godt i de her studieretningsklasser, uanset hvordan det lander. Og det er heldigvis også det, Mathilde hun oplever, det siger hun noget om her i det næste klip.

Mathilde, gymnasieelev i 3.g

[09:11]  Jeg tror, vi var otte eller ni fra min grundforløbsklasse, der er kommet i samme klasse. Så vi havde jo lidt det der bånd i forvejen, som vi egentlig bare har fået med videre i de rigtige klasser.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[09:22]  Men var det svært så socialt, når jeg egentlig var en flok, der kendte hinanden godt, og så skulle, jeg går ud fra, at I er nogle slut 20-30 stykker i en klasse. Hvordan var det at skulle blandes med nogle nye?

Mathilde, gymnasieelev i 3.g

[09:33]  Jeg synes faktisk ikke, at det var det største problem, det der med at blande sig med nogen fra de andre GF-klasser, fordi at de også kom minimum to fra andre klasser, så det der med, at man havde lidt hinanden til at kunne starte ordentligt, og man var ikke så generet, som man måske var, da man startede i grundforløb, men at du havde lidt hinanden. Og jeg synes egentlig, at det gik ret hurtigt, fra at vi var måske lidt grupperede, til at vi egentlig er en ret stor gruppe, vi er egentlig alle sammen en stor gruppe i vores klasse endnu.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[10:02]  Ja, så jeres klasse fungerer godt socialt.

Mathilde, gymnasieelev i 3.g

[10:04]  Vores klasse fungerer helt vildt godt socialt.

Jingle

[10:09]  Studievalg Danmark. Bliv klogere på dit uddannelsesvalg.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[10:15]  Der er heldigvis rigtig god mulighed for at skabe nye sociale fællesskaber i de studieretningsklasser, man lander i, fordi man lander faktisk i en klasse med nogen, der har valgt det samme som en selv, og det er typisk, fordi man har noget tilfælles i forhold til den faglige interesse. Det er et godt sted at danne et grundlag

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[10:34] for et venskab. Og så har jeg også lyst til at sige, at nu er der nogle ting i Mathildes, vi også lige skal tage forbehold for, fordi man kan altså ikke regne med, at selvom man er en flok, der bliver enige om, at vi skal gå med den her studieretning, at man faktisk kommer i den samme klasse. Så det kan godt være, at man vælger studieretning, fordi man tror, så er det sikkert, at vi følges ad. Men nogle steder er man jo så mange elever, at man faktisk bliver fordelt på flere klasser. Og så skal det måske også med at Mathilde går på HHX, og der er ikke nødvendigvis så stor forskel i fagene, som der kan være på en STX eksempelvis. Og der er altså en kæmpe forskel på, om man går med en mat-fys linje, eller om man går med en supersprogelig linje. Så der er jo også måske mere eller mindre på spil at hænge af,

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[11:12] hvor man går. Helt bestemt. Og når du nu lige nævner et par af de der forskellige studieretninger, for eksempel på STX, så får jeg også lige lyst til at spørge dig, Mette, møder du samtidig nogle fordomme ude hos de elever, der starter på gymnasierne?

[11:27] Jeg var jo lidt

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[11:28] overrasket over at finde ud af, at den der engelsk samf, det er altså slackerlinjen hos mange, eller i hvert fald i manges bevidsthed. Og jeg synes ikke, det overhovedet afspejler sig, når jeg møder elever fra de linjer, men de er meget bevidste om, selv på de linjer, at de andre synes, de går på slackerlinjen. Og det synes jeg er lidt sjovt, fordi det er nogle fag, jeg selv har ret stor respekt for. Men det er bare meget forskelligt, hvordan man opfatter det og vil få et ry. Og det ligger jo også lidt i den sociale. Hvad er det, man hører andre sige, om det valg, man er på vej til at træffe?

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[12:00]  Helt sikkert. Der florerer tons af vise fordomme om studieretninger på alle gymnasietyper, og det er meget svært at komme til livs. Vi spurgte også lige Charlotte ude på Ringkøbing Gymnasium, om hun møder nogle af fordommene, når hun sidder som studievejleder på et gymnasium.

Charlotte Trankjær, studievejleder på Ringkøbing Gymnasium

[12:16]  Så kan samfundsfag engelsk, samf-a og engelsk-a, også godt have lidt et ry for at være det lette valg. Og det vil jeg heller ikke sige, det er. Det er næsten tværtimod, så er det faktisk en af de længste skriftlige eksamensformer, man kan få. Så det skal man heller ikke tage, bare fordi man ikke ved, hvad man ellers skulle. Det er virkelig et spørgsmål om at mærke efter, hvad har jeg lyst til? Og så også research, hvad kan jeg se mig selv i fremtiden? Og hvis man har meget svært ved at se sig selv i noget i fremtiden, så tag mavefornemmelsen. Mærk efter, hvilke fag er spændende her i grundforløbet, og så vælg ud fra det.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[12:48]  Så det var lige en lille kort snak om samfundsfag og engelsk studieretning. Der er jo også nogen, der samtidig har det lidt specielt med matematik, fordi de tænker, at matematik åbner simpelthen så mange døre i forhold til videregående uddannelser, så det skal jeg da endelig have på et eller andet givent niveau. Og jeg vil også sige som vejleder, at matematik på A-niveau, det er et fag, man tager, hvis man synes, at matematik er virkelig, virkelig et spændende fag, og man er motiveret af at arbejde på den måde, som man arbejder på med matematik, og ikke fordi man tænker, at alle dørene skal blive ved med at være åbne. Men det betyder heller ikke, at man behøver at være super dygtig til matematik fra en start af, for du bygger det netop op fra C til B til A-niveau. Du skal være motiveret for det. Og det samme vil i øvrigt gøre sig gældende for sprogfagene.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[13:33]  Og det er måske her, det er godt at skyde noget ind med den her mulighed for gymnasial supplering. Fordi noget af det, vi jo også møder, det er, jamen hvis jeg skal helgardere mig lidt i forhold til mine fremtidsmuligheder, eller jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal det ene eller det andet,

[13:46]  eller hvad nu, hvis jeg tror, jeg skal være... Der er det bare vigtigt at få sagt, at du vælger nogle fag i gymnasiet, som du tror på, her og nu, er de fag, du vil have det bedst med. Det kan også være, at det er nogle fag, hvor du samtidig kan se, det stiller mig godt fremadrettet. Fedt, hvis det er tilfældet. Men hvis du på et senere tidspunkt kommer til at finde ud af, at du skulle have haft mat A eller fysik B, for at realisere en eller anden drøm, så kan du altså lave det, der hedder gymnasial supplering. Og det kan være, at du vil forklare, Elena, hvad det går ud på.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[14:16]  Ja, som ordet egentlig lidt afslører i sig selv, så supplerer man sin gymnasiale eksamen med et eller flere fag. Og det vil typisk være for at kunne imødekomme det, vi kalder specifikke adgangskrav på de videregående uddannelser eller f.eks. lokale krav. Men i praksis betyder det, at man kan have et fag, et niveau eller flere niveauer. Det kan man gøre på mange forskellige måder i løbet af et år, men altså først efter gymnasiet. Og reglen er lige nu, at karaktererne fra suppleringsfag vil indgå i dit samlede snit i form af en genberegning, hvis der bliver tale om en nedjustering. Det er en lidt kringlet regel, så er det noget, der bliver aktuelt for dig, så tag endelig fat i en vejleder for studievalg.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[14:56] Lige præcis. Og måske lige nu, hvor du får sagt det med adgangskravene, hvis man nu går med en eller anden drømmeuddannelse i tankerne på nuværende tidspunkt, så kan man jo gå på ug.dk og tjekke, hvad er adgangskravene? Er det nogle fag,

[15:08]  der er overskuelige for mig at forklare allerede i gymnasiet, eller skal jeg gemme noget af det til

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[15:12] supplering? Og helt kort fortalt, så ved vi jo også, at langt, langt de fleste af jer, der starter på gymnasiet, I overhovedet ikke aner, hvad I vil, og det er helt fantastisk, for det behøver I faktisk heller ikke. Og det er heller ikke sikkert, at I får afklaringen helt af sig selv i løbet af gymnasietiden, men I lærer forhåbentlig en masse nyt, og I lærer noget nyt om noget fagligt, I lærer noget nyt om jer selv, og hvordan I bevæger rundt i verden. Og det er alle de ting i sammenhæng, og måske endda i snak med en vejleder, der kan gøre, at man på et tidspunkt bliver rustet til at tage det endelige valg. Så selvom vi vejleder ved studievalg, som måske er et lidt paradoks, så står vi ikke for, at man skal vælge noget, mens man går i gymnasiet. Men studieretningsvalget, det skal du tage.

Jingle

[15:55]  Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[16:07]  Hvis du synes, at det her valg af studieretning, det stadigvæk er et meget stort og meget svært valg, så vil vi egentlig også godt lige sørge for at fortælle dig, eller minde om, at valget af studieretning lå sig ikke for dine muligheder i fremtiden i forhold til de videregående uddannelser. Det har Charlotte, som jo er studievejleder på Ringkøbing Gymnasium, også en lille betragtning til.

Charlotte Trankjær, studievejleder på Ringkøbing Gymnasium

[16:24] Altså, i dag er vores uddannelsessystem skruet sådan sammen, at du næsten står med lige mange muligheder, lige meget hvad du vælger.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[16:32]  Og med det sagt, så synes jeg lige, vi skal høre en super fin opsummering af, hvad er det så, man kan fokusere på i det her valg, og den kommer fra Anna, der lige har

Anna, gymnasieelev

[16:41] startet 1.G. Jeg tror ikke, at det beslutter, hvad jeg vil lave, når jeg bliver ældre. Det har jeg tænkt meget over, at jeg skal vælge en studieretning, der passer til mit fremtidige job og sådan noget. Men jeg tror, at hvad jeg skal vælge, det er, hvad jeg synes er sjovest, og det, der interesserer mig mest. Så det er egentlig bare det, jeg går ud fra.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[17:01]  Og det synes jeg er en fin måde at komme frem til en form for afrunding på den her studieretningsvalgspodcast. Vi prøver lige at samle op på nogle af de råd, måske vi kan sige de tre bedste råd, vi har fået af os at tale med Charlotte, som er studievejleder, og Mathilde, Anna og Cecilia, som er elever.

Elena, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[17:18]  Det første råd er, at slappe af. Valget er ikke så stort, som det måske kan føles.

Mette, Studie- og karrierevejleder, Studievalg

[17:25]  Så er det vigtigt, råd nummer to, at være opmærksom på, hvad er det, der påvirker mit valg, og hvad skal have lov til at påvirke mit valg? Er det det faglige? Er det noget socialt? Der kan jo også falde mulige holdninger, men hvad er det, der skal have lov til at fylde, når jeg tager mit valg? Og råd nummer tre, det er, vælg det, der giver dig de tre fedeste år på gymnasiet. Det er så kliché, men det er en tid, der aldrig kommer igen. Og det vigtigste er, at du har det godt, mens det står på. Hvis vi så skal give et lille bonusråd, så er det, sidder du stadigvæk og er i tvivl, så kom og spørg. Spørg lærerne, der står for de her studieretningsfag. Spørg studievejlederen på skolen, hvad er mulighederne? Hvad hvis jeg gerne vil have et eller andet op som valgfag? Hvad det nu kunne være? Eller spørg os fra Studievalg, hvis det er det her med, hvad er det for nogle muligheder, jeg har i fremtiden, og hvad betyder det egentlig? Kom og spørg. Og ellers, så håber vi bare, du får nogle mega fede år i gymnasietiden, og hvad betyder det egentlig? Kom og spørg. Og ellers så håber vi bare, du får nogle mega fede år i gymnasiet, og vi ses derude på et tidspunkt.