Studievalg Danmark
Studievalg Danmark
Sabbat - Stephanie rejste til Australien
Overvejer du at holde sabbat efter gymnasiet? I dette afsnit kan du møde Stephanie, der på andet år bor i Sydney og nu så småt er på vej hjem til Danmark, da lysten til at studere har meldt sig.
Hør vores samtale med Stephanie her.
”Alle dem, jeg går i skole med, kommer fra hele verden”
Hvordan ender man med at rejse om på den anden side af jordkloden for at gå på højskole med unge fra hele verden?
”Først fik jeg et sommerjob. Jeg blev nødt til at spare op, for jeg blev hurtigt klar over, at jeg ville ud og udforske verden lidt”
Vi snakker med Stephanie om nogle af de tanker, der fylder, når man går i gang med at planlægge det at holde sabbat: Rejsedrømme, planlægning, arbejde, opsparing og meget andet.
Hør blandt andet hvordan det går, når man står i slutningen 3.g og oplever, at alle de andre har masser af planer for sabbatåret, men man ikke rigtigt selv har fået planlagt noget.
”Jeg har arbejdet i butikker, været lærervikar og endda arbejdet på fabrik, så jeg har prøvet mange forskellige ting. Det gør, at man finder ud af nogle ting om sig selv!”
Vi får kort sagt sat ord på de tanker, forhåbninger og bekymringer, man kan møde i løbet af sit sabbatår.
Lyt med og lad dig inspirere!
Gæster i studiet er:
Stephanie Niemi – STX-student og i gang med sit fjerde sabbatår. Bor lige nu i Sydney, hvor hun går på en international højskole.
Vært: Morten Colbert – Studie- og karrierevejledere ved Studievalg Danmark
-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!